Flere tusinde motivservietter og meget andet
Alt til Decoupage, 3D kort og Quilling m.m.
Servietter
Inspiration til serviet decoupage
Hanne
Decoupage

 

Decoupage er en speciel teknik hvormed man kan dekorere forskellige genstande med servietter og andre papirarter, samt tørrede, pressede blomster ved hjælp af lim, farve og lak. 

Decoupage (fransk for at klippe ud) er en teknik som blev udviklet og anvendt i Frankrig i det 17. århundrede, til at dekorere bogindbinding og møbler med. I løbet af det 18. århundrede bredte denne teknik sig udover hele Europa og nød godt af stor interesse ind til slutningen af det 19. århundrede. 

I 60'erne og 70'erne i det 20. århundrede blev Decoupagen genoplivet i USA og har på det seneste igen fundet mange venner i Europa.

Man kalder også Decoupage for Serviet-teknik eller et nymodens ord Mod Podge (opkaldt efter en bestemt lim). Alle lime der anvendes sammen med Decoupage er vandopløselige Latex-forbindelser i forskellig kvalitet. Alt efter hvem der har produceret det, kaldes det her somme tider Mod Podge. Det handler her blot om et andet navn for Decoupage - ikke om en anden teknik.

Decoupage er ikke nogen dyr hobby - heller ikke for nybegynderen. Materialerne vi sælger i vores onlineshop er danske A-mærkede produkter som faktisk både er billige i både indkøb og drift. For at kunne begynde at lave Decoupage, behøver du principielt intet andet end noget at decoupere på, en serviet, en pensel og en lim/lak.

  • Materialer som kan anvendes:
    Decoupage Lim eller Decoupage lim/lak
    Decoupage Klar lak
    Decoupage Mat lak
    Grundlakker/ Farver
    Krakeleringslakker
    Glitter lakker
    Metallic farver (guld, sølv osv.)
    Servietter, glansbilleder, udklip, stof m.m.
  • Tilbehør:
    En flad nylonpensel (No. 16) af god kvalitet, så den ikke taber hår.
    Svampe- og duppepensler
  • Emner til at lave Decoupagen på:
    Æsker, glasting, træting, stof, jamen faktisk alt.

Vejledning

 

  • Anvend serviet-motiver i hele deres størrelse, eller brug kontursaksen til at klippe dem ud med. Man kan også rive serviet-motiverne ud, hvilket bevirker en meget blød overgang fra motiv til baggrund. Vigtigt er, at det kun er det øverste lag af de tre servietlag der er egnet til Decoupage teknik.
  • Hvis man ønsker det, kan man først male det objekt man vil decoupere, med en grundfarve. Vælg dog servietten først, således at du vælger den rigtige baggrundsfarve at male med. Lad den tørre - mal evt. anden gang, for at opnå bedre dækning. Man kan fremskynde tørringsprocessen ved hjælp af en hårtørrer.
  • Stryg nu Decoupage lim på objektet. Serviet-motivet lægges forsigtigt på og glattes ud fra midten mod siderne med lette fingerstrøg. Sluttelig smøres et nyt lag Decoupage lim ovenpå, og objektet skal igen tørre. Så længe limen ikke er helt tør, kan man udglatte evt. blærer med en våd pensel
  • Det nu tørre objekt kan nu efter ønske bemales med klar- eller matlak eller evt. glitterlak. For at sikre en så glat overflade som mulig, anbefales det at give objektet flere lag lak. Sluttelig kan man drysse glitter, glimmer, perler osv. i det andet sidste lag lak. Når det er tørt giver man et sidst lag lak.
  • Flader der er males med grundfarver kan duppes med svampepenslen. Herved får man en struktureret overflade. Man kan også anvende en kontrast farve, hvorved der opnås en marmor effekt.

 

Eller se "Sådan gør man